3. FORHISTORIEN – DEN GAMLE MAND OG HVERDAGEN

FORHISTORIEN – DEN GAMLE MAND OG HVERDAGEN.

FORHISTORIEN – HVEM VAR SPRØGE JØRGEN?

Jeg støver rundt på nettet. Jeg driver. Jeg stener sut. I sofaen. En slags meditativ tilstand. I et slags grænseland. Ikke rigtig tilstede. Ikke rigtig helt fraværende. Jeg glider fra det ene link til det andet

Jeg kan ikke klart huske hvor jeg started min søgen efter Spørge Jørgen andet end jeg var et sted i slipstrømmen af mit levede hverdagsliv.

Her dukker en artikel fra Ugeavisen.dk frem:

Hvem var Vanløse-drengen ’Spørge Jørgen’?

https://ugeavisen.dk/vanloese/hvem-var-vanloese-drengen-spoerge-joergen

Lidt doven skimmer jeg artiklen. Den fortæller at inspirationen til Spørge Jørgen var en levende dreng. Jørgen Hans Rosenberg. Søn af Kai Rosenberg som lavede musikken til Kamma Laurents Spørge Jørgen. Kamma var Jørgens tante. Artiklen fortæller om Jørgen som var en enfoldig dreng. Lidt skæv i forhold til Tornestykkets andre børn på det tidspunkt. Nok lidt åndsvag efter datidens målestok. Jørgen voksede op i en talende, kultiveret og meget intellektuel familie. Og han spurgte altid. Om alt muligt. Han var videbegærlig. Og han ville gerne selv være rigtig intellektuel.

Men han havde en svaghed. Svagheden var, at han havde svært ved at bearbejde de svar han fik. På trods af det var han enormt kærlig. Og aldrig udspekuleret eller ond. Og han blev boende hjemme hos sine forældre til han døde i en tidlig alder. Han fik en kæreste som hjemmeboende, fordi han ikke kunne klare sig selv som udeboende. Men kæresten slog op med ham. Og en dag forsvandt Jørgen. To år senere blev han fundet død i en skov. Uden at have fuldendt filosofikum på universitetet.

Lidt slatten spotter jeg artiklens foto. Det første er et af en gammel mand. Genbo og dengang legekammerat med den virkelige Jørgen. Bag manden er huset Jørgen voksede op i på Tornestykket. En bungalow inspireret af middelhavsarkitektur. Runde buer over vinduerne. Røde tegl. Brunt træ. 45 graders første sal. To trappeopgange der ligner tårne. Et hus med skæve vinkler. Skæve rum. Skæve etager. Og skæve historier.

Det næste foto er fra 1976. Fra Kundby. En trækfærge lastet med en rød traktor. På land en rød gravko med grabben løftet. I forgrunden. Til højre. En ældre dame med hvid cottoncoat. Grå permanent. Hvid håndtaske. Briller der minder om Gary Larsson damer på samme alder. I midten en midaldrende dame. Sort håret. Med sort taske. Teksten fortæller det er fotografens kone. Til venstre. Halvanden hoved højere end de to. Jørgen. 46 år gammel. Sort kort hår. Brun rullekravesweater. Brune korte bukser. Korte til midt på låret. Sorte sko og sorte strømper. Hænderne foldet foran maven. På højre arm et armbåndsur i rustfri stål. En lille topmave. Hovedet lidt på skrå mod de andre. De to andre står tæt. Jørgens mor holder den anden i armen. Jørgen står med en persons afstand til de to andre. Et besynderligt foto. De tre poserende foran. Tre andre bagved i gang med maskinerne og trækfærgen. Hvorfor står de stille foran de andre der arbejder? Hvorfor står de der?

Det sidste foto er også med mennesker opstillet. Det er sommer. Solen skinner. Det er taget foran et stuehus med stråtækt tag. Til højre står Jørgens far. I tung mørk jakke. Lidt lysere brune bukser. Grøn skjorte. Øverste knap åben. Og tunge sorte briller. Hænderne er knyttet. Han kigger ind i kameraet. Ved siden af ham Jørgens mor. Hun kigger skråt forbi Jørgens far. I en mønstret sommerkjole uden ærmer. Hun har en brun hat på som skygger højre øre. Og sort håndtaske. I højre hånd holder hun en lysebrun pekingeser i snor. Den står upåvirket med siden til. Vendt mod Jørgens far. Ligner en ældre lidt tyk hund. Ved siden af Jørgens mor fotografens kone fra før. I en spraglet sommerkjole uden ærmer. Med hvide strømper i sandalerne. Foran hende en pige på 3-4 år. Korthåret. Lyshåret. Hendes mor holder hende hårdt i venstre arm. Moren er bukket frem ned mod hende. Pigens ansigt skærer grimasse med åben mund. Morens arm er bag hendes numse. Det ligner pigen får et klap i numsen i det øjeblik fotoet tages. Moren kigger ind i kameraet. Måske for at se om det blev set. Yderst til venstre står Jørgen. I sorte sko. Sorte strømper. Lysebrune korte bukser til lidt over knæene. Tykke sorte briller. Sort hår. Frisure der ligner Batmans. Han har bar overkrop. Sorte brysthår. Holder venstre hånd fladt ind mod maven og tommelfingeren lidt over navlen. Han kigger ned lidt frem foran sig. Lidt slankere end første foto, hvor han var 9 år ældre. Mellem de fire og huset er der et lavt gult hundegitter med runde buer på toppen.

Besynderligt sommerferie minde. Et minde om Jørgen som en isoleret mand. Med afstand til andre. Han ligner en som står og funderer over hvorfor en buko ingen vinger har, og hvorfor siger den buh og ikke vov, og hvorfor dit og hvorfor dat.

FORHISTORIEN – SPØRGE JØRGEN GENOPLIVET

Artiklen om den virkelige Jørgen fra Vanløse vækker min nysgerrighed og undren. Hvem var Spørge Jørgen egentlig? Hvad drev hans spørgelyst? Hvad spurgte han hans forældre om? Hans legekammerater? Hans kæreste? Hans skolelærere? Hvad spurgte han om i folkeskolen? Og på universitetet? Og da han tog livet af sig selv alene i skoven?

Min undren driver mig videre op i seng. Her finder og downloader jeg en PDF-fil med Kamma Laurents Spørge Jørgen i noget der ligner den oprindelige udgave. Og den jeg husker fra barn. Og jeg husker jeg genlæste som voksen. Og genfortalte til mine børn. Den genlæser jeg. En mursten i dansk børneopdragelse. Og en hjørnesten i dansk kultur. Jeg læser den igen i en sen alder på vej ind alderdommen. I min overgangsalder fra voksen til gammel. I min andropause. Med tævepatter. Med mere mavefedt. Med afbrudt søvn om natten. Som natpisser. Med forhøjet kolesteroltal. Med tabt muskelmasse. Vrissen og irritabel. Jeg puster bare for at stå op af sengen når vækkeuret ringer. Jeg er forstyrret af mange forskellige slags smerter. Hvidhåret. Har begyndende måne. Lever med oppustet mave og overopvarmet krop i et østrogenhelvede, hvor alfahan skyttegravskrigeren stille muterer til iltfattigt sofadyr.

På trods af det er bogen er letlæst og let sammenfattelig.

Jørgen var en temmelig artig dreng, men han plagede alle med sin spørgen fra han vågnede til han gik i seng, og hans far og mor blev så trætte af det, fordi det han spurgte om var noget pjat. Tit spurgte han bare for at drille: Hvorfor dit og hvorfor dat, og hvorfor har en buko ingen vinger – hvorfor sir den buh og ikke vov? Men en dag blev det hans far for meget, og Jørgen fik smæk og blev lagt i seng. Så lå han der og spurgte næsten som en helt almindelig dreng: Hvorfor fik jeg ingen pandekager? Hvorfor må jeg ikke lege mere? Hvorfor fik jeg dog så ondt i numsen? Jeg skal aldrig spørge fjollet mere.

I hverdagene efter bundfælder læsningen af Spørge Jørgen sig, og jeg har brug for en tænkepause. Ad omveje finder jeg Pia Lauritzen bog Spørgsmål i Tænkepauseserien.

FORHISTORIEN – TÆNKEPAUSE

En let læsebog på 71 sider med referencer til vesteuropæiske tænkning fra Sokrates, Nietzsche, Heidegger, Spørge Jørgen, Derrida oa. Fra oldtid til nutid. God bredde. Fin spændvidde. Og fra Aarhus universitet. Køber den online som E bog. Downloader den. Læser den. På et par timer. I sofaen. Efter arbejdstid. Efter tøjvask. Efter aftensmad. Efter tid med familien. Sidst på dagen. Igen efter de bedste timer på dagen er brugt. Drivende på sofaen.

Bogen giver god næring til tænkepausen. Jeg har ikke brug for mere. Jeg kender filosofi og videnskabsteori nok til at vide det er brugbart og validt. Og godt nok til mig.

I bogen beskrives at mennesket adskiller sig fra de andre dyr, ved at vi kan stille spørgsmål, vi kan reflektere, og vi kan tænke. At stille spørgsmål er som en urkraft for mennesker, og vi stiller et utal af spørgsmål hele tiden, der bidrager til menneskets evolution. Men svarene vi finder gives ikke i et vakuum, men er afhængig kultur, kontekst mm.

Spørgsmål og svar har drevet os fra huleboer til næsten marsboer. Vi lever omtrent dobbelt så langt nu som dengang. Og vi er næsten 8 milliarder mennesker på jorden. I stenalderen var der omtrent 8 millioner. Dengang levede vi med levende lys som lyskilde og bål som opvarmning. I dag lever vi med elektrisk lys. Vindmøller. Marsmissioner. Algoritmer og AI. Og vi stiller spørgsmål og får svar som vi trækker vejret.

Mennesket er et ’Questionanimal’. Og vi stiller et hav af HV-spørgsmål. Hvem, hvad, hvornår, hvorfor og andre spørgende afarter.

Traditionelt tilhører HV-ordene forklaringens eller fornuftens domæne.

De beskrivende HV-ord hvem, hvad, hvornår, hvorhen oa, tager den empiriske videnskabs sig af som bagstopper. Filosofien tager sig traditionelt af med at spørge hvorfor. Hvorfor tilhører fornuften, fordi det spørger til hovedårsagen, grunden, den første årsag, mål, formål og motiv.

Hvorfor svaret dog også forklarende men det er når det bruges dovent eller misforstået. Men sådan er sproget.

Spørgsmål gemmer også på sandheden om, hvilke tankegange der skaber mening, retning og sammenhæng i andre traditioner og kulturer. Der er kort sagt god grund til at sætte spørgsmålstegn ved spørgsmål.”

Tænkepausen er godt nok en lille bog, men den giver mig brændstof til at drive videre, hvor jeg finder en anden artikel på Videnskab.dk, hvor Pia Lauritzen causerer videre på Tænkepausen med ’Der er noget ved alle spørgsmål, som vi ikke kan stille spørgsmål ved’:

Men her er det vigtigt at holde tungen lige i munden. For det noget, vi ikke kan sætte spørgsmålstegn ved, er ikke noget bestemt. Der er ingenting i denne verden, vi ikke kan spørge til eller være kritiske over for – heller ikke spørgsmål. Det, vi ikke kan komme uden om, er, at når vi spørger om noget, så er der noget andet, som vi ikke spørger om. Og dette andet er noget bestemt.

Hvordan findes der svar på det. Ved at spørge hvorfor hvorfor? Og hvad er det så for et spørgsmål? Hvorfor betyder af hvilken grund. Af hvilken årsag. Så hvorfor hvorfor. Grundens grund. Hvad er grunden til alle grunde? Årsagens årsag. Findes den?

Hvilket domæne tilhører hvorfor hvorfor så? Umiddelbart er det fristende at svare religionen. Men her svares med samme slags logik, rationaler og paradigme som i de traditionelle hvordan og hvorfor svar kategorier. På trods af intentionen findes svaret heller ikke i forsøget med tre, fem eller flere bogstavkombinationer som bundprop. Svaret findes heller ikke i traditionel psykologi eller mystikken som falder i samme fælde.

Derfor spørges der ikke ofte hvorfor hvorfor.

Fordi reaktionen er som Spørge Jørgens far, eller tavshed eller tabu. Fordi ingen reelt kender hovedårsagen. Og det er svært at leve med. Det er pisse besværligt. Det er svært at indrømme. Derfor reagerede Jørgens far som han gjorde. Og Jørgen som helt almindelig dreng. Og derfor pakker vi tilværelsen ind i en slags beskyttelseslag af forklaringer som svar på vores Hvorfor hvorfor spørgsmål. Alt fra man siger – man gør. Til tradition. Og love. Både statens, naturens og kulturens. Men fordi vi reelt ikke kender forklaringernes formål, mål og hovedårsag så er der er altid noget der mangler at blive spurgt om. Og få svar på.

Er det relevant? Ja for det begrunder alle begrundelser! Uden den. Ingen grund! Men hvor findes den? I den synlige verden? I den sanselige? Kan jeg finde det. Den?

Kan jeg spørge hvorfor hvorfor og i håb om at finde svar? I håb om nogen reagerer. I håb om nogen svarer. Eller noget andet!

Andre har gjort det. Sokrates forsøgte sig i arkaisk tid. Efter ham antikkens og middelalderens mystikere og andre efter dem forsøgte sig med gudsbeviser. Senere tog oplysnings filosofferne favntag med dømmekraften og idealisterne forsøgte med ånden. Kirkegård indlevelse i Christendommen og Nietzsche med Overmennesket. I nutidens Danmark har vi grundloven hvor monarken er den udøvende magt, som bekender sig til den apostolske trosbekendelse i den evangelisk lutherske kirke. Og hendes valgsprog: Med guds hjælp. Folkets kærlighed. Danmarks styrke. Men det taler vi ikke om. Det er tabu og til dagligt tror de fleste på videnskab og demokrati og lader som det andet ikke er relevant.

Om det er irrelevant eller relevant, kan afgøres med en slags undre lakmus test ved stille at spørge sig selv: hvorfor hvorfor. I sofaen. I sengen. Hvor som helst. Stil spørgsmålet og find ud om du finder svar du kan leve med. Eller du ikke finder svar. Og om du kan leve med det. Sådan finder du ud af hvilken slags menneske du er. Det er ikke svært. Det gælder bare om at være ærlig.

Det er relevant for sådan en som mig. Jeg vil sætte mit liv på spil for at finde svar på hvorfor hvorfor.

Det er da satanedme spændende. Og det er superrelevant for sådan en som mig.

Det kan sgu da holde mig vågen. Det kan give mig kunstigt åndedræt sofaen i min sidste livsalder. Snart fri for voksenalderens pligter og ansvar. Og frisat til at gå på opdagelse i den slags spørgsmål. Og svar.

Og fri til selv at spørge og svare på ’Hvorfor dit og hvorfor dat, og hvorfor har en buko ingen vinger – hvorfor sir den buh og ikke vov?’

FORHISTORIEN – ÅNDELIG SULT

Løssluppen driver jeg videre på nettet og finder ud af at andre har taget favntag med Spørge Jørgen udover Ugeavisen og Pia Lauritzen.

Kim Larsen, Jørgen Leth, Bjørn Nørregård, Johannes Møllehave, Ulla Frelsen, Kim Fupz Aakeson, Morten Münster har gjort det, og Asger Albjerg har skrevet bogen: Spørge Jørgen og retten til at stille spørgsmål.

Fandt de svaret på hvorfor hvorfor? Det må jeg spørge dem om senere på et andet tidspunkt. Men inden jeg spørger dem, må jeg selv gøre forsøget. Det vigtigste er at gøre forsøget selv. Der er ikke noget værre end dem der snakker efter munden eller snakker udenom.

For at finde muligheder og spillerum driver videre og finder Gail Sheenys ’Mændsovergangsalder – det vi slet ikke taler om’ Bestiller den. Læser den i sofaen. Under tæppet i mit safespace. Den imponerer mig ikke. Kedeligt sprog. Kedeligt opsat. Mærkeligt at den skrevet af en kvinde om mænd. Kategorisk og grænsebelærende. Kasserubrikker indsat med citater og overskrifter afgrænset med dobbeltlinjer. Men den tredjesidste rubrik fanger min opmærksomhed. ’Åndelig sult’ har reference til Sokrates’ indre stemme ’daimon’, som en slags indre sjæleledsager. Når mænd kommer i overgangsalderen vækkes der en spirende længsel til live for at finde og genforenes med deres ’daimon’ – deres indre stemme.

Det beskrives, at der er mange måder at lede efter den. Det behøver ikke at være gennem en officiel religion. Det vigtigste er at frigøre sig fra sine vanlige snævre tankemønstre, holde hovedet klart og slappe af i en modtagende tilstand, hvor man bliver parat til at finde det man brænder for, og som er ens helt eget. I den tilstand fremmanes daimonen. Og kan gribe afgørende ind i ens liv.

Det er som bogen taler direkte til mig. Jeg er klar parat til start i opstarten af alderdommen. Med livserfaring. I forfald.

Overrasket og tanket op med sult for at finde min daimon, og tiltro til at finde hvad jeg søger. Og jeg har alt jeg skal bruge. Jeg har alderen. Jeg har erfaringen. Mit CV er godt og brugbart. Jeg er ikke helt nybegynder. Jeg kan lidt af hver. Jeg kan lidt af det hele.

FORHISTORIEN – CV

UDDANNELSES CV: Ti år i folkeskole. Kemi, fysik og matematik på aftenskole mens jeg var i lære som VVS’er. Omtrent 10 forskellige svejsecertifikater til sort rør. Gas og fjernvarmecertifikater. EGSK med A niveau i kemi, fysik, matematik og teknisk tysk og engelsk. Afsluttende med HF samfundsfag selvstudie og fuldt pensum. Det brugte jeg til at søge i på dispensation på universitetet. 2 år på samfundsvidenskabelig basisuddannelse, samtidig med ekstrafag på humaniorabasis, så jeg kunne søge ind på filosofi og videnskabsteori med afgangsopgaven ’Øjeblikkets mand’ med afsæt i Søren Kierkegaards pseudonymer, Indlevelse i Christendommen og Øjeblikket 1-10. Sideløbende i studiegruppe med ligesindede for at omsætte filosofi til praksis inspireret af Gurdjieff og Ouspensky den fjerde vej og På sporet af det mirakuløse i næsten 25 år. Senere diplomuddannelse i erhvervspædagogik og sidst Arbejdsmiljøkoordinator.

SPORTS CV: I ungdomsårene klubmester i badminton, senere sjællandsmester i bueskydning og bagefter på landsholdet. Derefter svømning, løb, cykling og thaiboxing med seks dages træning og løb frem og tilbage til arbejde, og kampe indtil jeg blev far. Nu svømning, kajak, cykling.

MUSIK CV

Siden ungdommen har jeg spillet trommer og lyttet musik. Spillet i punkrockband, metalrockbands og sidst 25 år i band inspireret af TooL. Sammen med andre indspillet flere EP’er og albums – Overflow – Nine point circle – Amaryllis – Coalescence of Time – og det løse. Spillet live. En del steder rundt omkring. Lytter til alt godt musik fra Mozart Requium, Meshuggah, Dark deep trance, Dolly Parton, Neurosis, Bregovic, Gasolin, HUGORM, SLETDET, Malkdekoijn, Solstorm og meget andet og blandet.

DET LØSE CV

Læst bunkevis af tegneserier. Stukket af fra børnehaven. Lavet kassevis af figurer fra anden verdenskrig. Læst adskillige Svend Hazel og Alistar McClean bøger. Cyklet vestegnens cykelstier tynde. Været på æblerov med vennerne på vejen. Spillet fodbold på marken. Leget gemmeleg i haverne. Kælket på kælkebakken. Kørt på smadret knallert. Drukket kassevis af øl med vennerne i bar overkrop til Slayer, Metallica og Mercyful Fate. Koncerter i snesevis. Først Thin Lizzy og Black Sabbath med min far i Falkonerteateret. Så rundt i hovedstaden og Danmark og udenlands. Små og store. Pink Floyd The Wall i Berlin efter Murens fald i 1990. Blandt de sidst af de små Author&Punisher i Basement. Tungt, brutalt og blødende højt. Har de meste at livet skrevet korte og lange tekster af forskellig slags, og lavet videopostkort inspireret af William Burroughs og Onkel Dannys driven rundt i byen blandt mennesker i hverdagsglimt, og nedfældet hverdagseventyrerne AVÅSA og IKAN

ARBEJDS CV

Jeg startede med at skrive fakturaer for min far. Så gøre rent på byggepladskontorer i 10 klasse. Så Ibs radio. Så A1 pakkepost inden skoletid. Så aviser inden skoletid. Medarbejder i ghettoklub. Så VVSer. Rørsvejser. Akkordholder. Akkordsvend på store byggepladser med køle og varmecentraler. Fjernvarmearbejde. Kraftvarmeværker. Akkordholder. Tillidsmand i VVS firma med 100 svende. Lærlinge repræsentant for 20 lærlinge. Tillidsrepræsentant på tekniskskole. Arbejdsmiljø repræsentant for 80 svende. Undervist på tekniskskole fra VVS grundforløb til svendeprøve i en bred vifte af fag både de tekniske fag, samfundsfag, arbejdsmiljø, studieforberedelse. Både på EUD og EUX. Censor på svendeprøverne. Ny lever jeg af hjælpe og sikre godt arbejdsmiljø på byggepladserne som partsneutral konsulent i spændingsfeltet mellem arbejdsgiverne, de ansatte og arbejdstilsynet. Fyret første gang som ungarbejder. Flere gange siden da, og fyret 2 gange som tillidsvalgt.

FRIVILLIG CV

I idrætsforening, fagforening, andelsforening, meningsråd, netværk i politiskparti, rørklub og faglige aktionsgrupper.

SYGDOM CV

Tidligt skar mig selv i knæet med en elektrisk hækkeklipper. Faldt på terrassen med engelsk soldater hjem fra 2 verdenskrig og flækkede læben. Faldt ned fra legestativ og slog hul i hovedet. Faldt på badevægten fordi jeg løb med bukserne nede for at komme hurtigt på toilettet og brækkede armen. Maste og brækkede tre fingre, da jeg startede i lære. Snittede mig selv i fingeren kort efter og blev syet med 7 sting. Blev overfaldet på cykelstien af bandedrengene på Vestegnen med flasker og syet sammen med 30 sting i baghovedet. Kørte galt på knallert og fritaget fra gymnastik en del gange. Sparket med frontspark i nosserne. Kunne ikke gå i dagene efter og tissede blod. Brækket næsen flere gange. Sidst besvimede jeg da den skulle sættes på plads på hospitalet. Har to diskusprolaps. En nerve der sidder i klemme i rygsøjlen. Nedsunken fod. Platfodet og har indlæg i skoene. Slidgigt i knæene og har fået Steadman operation. Slidgigt i hoften. Smadret nerve på hoften og låret. Haft mononukleose som voksen. Haft stress sammenbrænding og blodprop i hjernen. Haft tandbyld og flere visdomstandoperationer der er gået galt, så jeg har tandlægeskræk. Haft rosenbetændelse i skinnebenet. Forskellige uforklarlige mærkelige bylder, sår bumser og udslet. Haft koldlungebetændelse i lang tid. Haft bøjede ribben flere gange. Været sygemeldt i langeperioder og inde og ude af sygedagpenge systemet, og en del samtaler med de offentlige systemer og kasser. Og høfeber.

SMERTE CV

Jeg har en indlevende oplevelse af forskellige smerter. Jeg kender forskellen på smerten fra snitår og brandsår. Og forskellen mellem knoglebrud i fingeren, hånden og benet. Kender forskel på nervesmerter i rygsøjlen og tænderne. Har haft vilde feber anfald og feberdrømme forårsaget af alt for høje infektionstal. Haft vilde smertenedsmeltninger. Kender angsten for at få beskeden om det er slut. Kender angsten for at smerterne ikke kun er mine men også familiens. Har haft lydhallucinationer. Oplevet tung morfindøs. Både den gode gammeldags og den nye kemiske.

SOVE CV

Kan sove stort set alle steder og på alle tidspunkter. Er faldet i søvn mens jeg snakkede med en ven. Faldet i søvn i bilen på motorvejen. Krøbet ind i fremmed mands varevogn og faldet i søvn derinde. Har siddet bundet i toppen af et træ og sovet. Har sovet på toiletter. Sovet med hovedet under en teltdug og resten af kroppen på græsplænen udenfor. Sovet oprejs på sofa mens andre proppede kold leverpostej i munden. Sovet før børnene faldt i søvn, når jeg læste godnat historie. Falder i søvn i biografen. Falder hurtigt i søvn til TV. Derfor ser jeg sjældent mere end et kvarter af gangen. Faldet i søvn i sauna. Faldet i søvn til koncerter. Sover når jeg er træt. Er vågen når jeg er vågen.

RUSMIDDEL CV

Bruger ikke smertestillende medicin i hverdagen. Er vane kaffedrikker. Har drukket alkohol stabilt fra min skoletid. Massivt i læretiden. Har drukket for meget. Har lavet vanvittige drengestreger. Haft nærkontakt med politiet. Nok til at være kendt men ikke søgt. Har holdt pauser. Drikker nu i godt selskab. Aldrig blevet fortrolig med røg. Hverken cigaretter, pot, skunk eller hash. Har prøvet. Men ellers fortrolig med de fleste andre rusmidler på nær heroin. Har haft fornøjelsen af selskab med dem i mere end 25 år. Er fortrolige med dem, fordi de har været med i menneskets evolution fra huleboer til marsboer. Skal bruges rekreativt efter devisen ’Den der lever stille lever godt’ og inspireret af Bill Hicks:

If you don’t think drugs have done good things for us, then take all of your records, tapes and CD’s and burn them.

ÆGTESKAB OG FAMILIE CV

Lykkelig gift med kvinde jeg har kendt i over 25 år. Far til to dejlige børn der er kommet godt ud i verden. Jeg er født med en guldske i munden. Guldskeen var min forældres opdragelse med masser af tillid, frihed og kærlighed. De er døde. Alle bedsteforældrene er døde. Flere af mine venner er døde. Tidligt og på tide.

Sammenlagt har jeg noget at stå i mod med, været ved at dø, har gennemlevet flere kriser både i ordets oprindelige forstand, som mening og forskel, og i den senere betydning der betegner en problematisk forandrings situation forbundet med et vendepunkt.

FORHISTORIEN – TRYLLEFORMULAREN

På trods af mit CV er jeg ikke helt klar over hvad der skal til for at fremmane daimonen i min livs situation.

Så jeg søger på nettet for at få råd om mænds overgangsalder og finder råd om kost, motion, søvn, meditation, kærlighed oa. Det meste gør jeg. Og har jeg.

Finder ’Overgangen mænd ikke taler om’ på Saxo. Køber den som E bog, og lynlæser den. Enig med anmelderne. Stereotypt køns og maskulinitets begreb.

https://www.saxo.com/dk/overgangen-maend-ikke-taler-om_ebog_9788775934683

Det hjælper mig ikke så jeg driver videre, men kan ikke lige finde nogen ude i samme ærinde som mig. Jeg finder ingen quickfix men får ideen om en trylleformular kan gøre det som en start.

Det skal prøves. Jeg har intet at tabe. Og alt og vinde. Måske kan en trylleformular sætte en kædereaktion i gang til at mane daimonen frem i en eller anden form for magisk overgangsrite.

Jeg er ikke så bekendt med trylleformularer, så jeg driver på nettet og finder en artikel på Videnskab.dk/kultur.samfund. Samme sted som jeg fandt artikel med Pia Lauritzen. Det er godt nok. I artiklen fortæller Anders Christensen fra Dansk Folkemindesamling og Ebba Hjorth fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab om trylleformularen 7-9-13. Den er en forholdsvis ny trylleformel, som tidligst optræder i optegnelser fra 1913og har karakteristikken:

7-tallet har altid været et lykketal.
9-tallet er ladet med symbolik. I eventyr oplever man for eksempel tit 3 brødre, som hver bliver udsat for 3 prøver, altså, 9 prøver i alt. I kristendommen går gruppen på 3 igen i treenigheden Faderen, Sønnen og Helligånden, og i den protestantiske kirke slår man 3 gange 3 bedeslag, når man ringer til gudstjeneste.
13-tallet regnes både som lykketal og som et tal forfulgt af uheld, blandt andet fordi forræderen Judas var nummer 13, der sad til bords ved den hellige nadver sammen med Jesus og 11 andre apostle.

»Så der er en stærk sammensværgning af tre stærke tal, som giver den formel ekstra kraft. Derfor nævner man dem i rap,« forklarer Anders Chr. N. Christensen.

Alt i alt godt og brugbart og til at forstå for sådan en som mig. Og validt når den præsenteres så kvalitativt og har været levedygtigt i over 100 år.

Fordi jeg ikke er så velvandret i brugen af trylleformularer, tjekker jeg lige op på Wikipedia:

Trylleformler og hekseformularer er magiske ord (“trylleord”), rituelle anvisninger eller episke beretninger til enten at kaste trolddom på eller værne mod sygdomsdæmoner og onde kræfter. I sortebøger optræder de som magiske opskrifter. Trylleformlerne er dels baseret på afskrifter, dels på mundtlig overlevering.

Nogle magiske formularer blev allerede brugt i oldtidskulturene i det gamle Egypten og i Mesopotamien. De ældst bevarede svenske trylleformler blev skrevet ned i 1400-tallet. Både nyere tids traditionsindsamling og retsforhørerne efter hekseprocesserne i 16- og 1700-tallet i Europa, vidner om mange magiske formularer i folketroen.

De forløsende magiske ord (selve “maningen”) blev ofte fremmumlet, så ingen kunne høre, hvad der blev sagt. I sortebøger er maningen tilsvarende skrevet med hemmelig skrift eller runemagi.

Magi er afledt af protoindeeuropæisk magh, og betyder at formå. For at den magiske trylleformular skal virke, skal den fremmumles, så ingen kan høre hvad der bliver sagt.

Det kan ikke være så svært, når det er noget mennesker har gjort siden oldtiden. Det er jo gået meget godt siden.

FORHISTORIEN – LUCIADAG

I dagene efter funderer jeg over hvilken dag der vil være god til at mane trylleformularer og vælger 13 december. Luciadag. Fordi tallet 13 indgår i trylleformularen, og fordi på Luciadag bæres lysene ind. Det er smukt. Sangen er smuk. Og der er nogle dage til vintersolhverv d. 22, som er årets korteste med og overgang til et nyt solår. Tiden derefter med jul og nytår er overgangs ceremonier, som åbner nye muligheder. De er gamle overgangsriter og magisk tærskeltid, hvor mennesker er åbne og modtagelige for nye visioner og åndernes belæring.

Det kan ikke være bedre og nemmere. Det er bare at hoppe ud i det.

På Luciadag står jeg op med vækkeuret kl 5.00 som sædvanlig på en arbejdsdag. Vækkeuret ringer kun en gang. Det er nok. Jeg slukker det instinktivt og er hurtig ude sengen. Spændt. Og klar. Tanker op med tilbuds Nescafe. Tænder en sandal røgelsespind og to stearinlys. Et for de levende. Et for de døde.

Så lægger jeg mig i sofaen. Med et tæppe under mig og et over mig. Jeg ved ikke lige hvordan det skal gøres. Så jeg gør det bare. Jeg fremmumler 7-9-13 for mig selv. Og ingen kan høre det.

Der sker ingen ting. Ikke noget højt brag. Ingen nisse eller dæmon manifesterer sig. Måske tager det lidt tid. Tålmodighed er en dyd og kan være første skridt på den nye kurs, som jeg har begivet mig ud på.

Så jeg sidder stille i sofaen. Den grå Ikea sofa. Som er pæn i deres katalog men vildt dårlig at sidde i fordi sædet er for dybt. Men den er god at ligge i for sofadyr som mig. Udenfor vinduerne er det mørkt. Sort. Og blæsende. Og koldt. Jeg sidder isoleret i min egen lille verden med skærpede sanser. Mærker duften og følger den bløde røg fra røgelsespinden der sniger rundt i luften. Fornemmer luften fortættes. Jeg slukker lysene. Og sidder i mørket. Og venter. Og venter. Ingen reaktion. Ikke noget særligt ala maningen af Mekon Bina i Indsigtens sted. Jeg venter igen. Og igen. Der sker ikke noget særligt. Så jeg tømmer kaffekoppen. Lader røgelsen brænde. Rejser mig fra sofaen og går ud i køkkenet og laver madpakke. Snitter æble, ingefær, gurkemeje, chili, citron, ahornsirup og smider det i blenderen med 5 isterninger. Jeg drikker det fra blenderen. Hælder en halv liter vand i en drikkedunk. Mixer kikærter med marineret stegt kylling, persille, forårsløg, slikærter, timian, salvie, rød peber, rødløg og dressing af chiliolie, soja, ahornsirup, citron og urtesalt og peber. Pakker valnødder, rosiner og 80 % mørkchokolade i sølvpapir som mellemmad. Og et æble. Et hårdkogt æg. Laver en kop nescafe i termokop. Så er jeg tanket op.

Som afsked laver jeg morgenøvelserne. Elastik træning for det flossede ledbånd i skulderen. McKenzie øvelser, arm- og mavebøjninger for nerven der sidder i klemme i ryggen og diskusprolapserne. Fod og ben øvelser for den nedsunkne fod og de smadrede knæ. Åndedrætsøvelserne og strækøvelser for alt andet. Og for tålmodigheden.

Så puster jeg lysene ud og forlader lejligheden inden familien står op.

Jeg klar, parat til endnu en dag som hverdagsmenneske.

FORHISTORIEN – TANDPINEN

I dagene op til juleferien begynder en tandsmerte at spire frem og sætte sig fast. Så jeg beslutter mig for at komme julefreden i møde, og spørger min tandlæge til råds på en fredag. Hun har ikke tid og overlader det til tandteknikeren. Hun prikker i tandkødet og spørger, hvor ondt det gør på en skala fra 0 til 10. Jeg spørger til skalaen, og inden hun svarer indføjer jeg selv, at hvis 10 er så meget smerte, at jeg hellere ville dø end leve, og 0 er totalt fravær af smerte ala død, og 5 er som den gang jeg kørte op ad en bakke på crossbanen. Fik baglæns overbalance i kådhed og røg af motorcyklen, der landede oven på mig og fodhvileren maste sig igennem bukserne lige over støvlerne mellem skinnebenet og lægmusklen og blodet piblede ud i takt med min hjertepuls fra et hul på størrelse med min pegefinger. Det gjorde sgu nas, og jeg var lige ved at besvime, hvis ikke det var for jeg skulle op på motorcyklen igen og køre på skadestuen.

På den skala konkluderer jeg er et sted på mellem 1 og 2 på smerteskalaen.

I hendes logik er det ikke slemt. Dog er jeg er i tvivl om hendes reference er den samme som min, og hun sender mig hjem med besked om at komme tilbage mandag, når tandlægen har tid til at kigge på mig, og kigge på røntgenbillederne hun tager inden jeg går på weekend.

Da jeg kommer tilbage mandag spørger tandlægen også, hvor jeg er på smerteskalaen, og jeg svarer jeg er nok befinder mig mellem 3 og 4. Det bliver hun umiddelbart heller ikke klogere af, og konstaterer at røntgenbilleder viser, at der er et stort dybt hul under en fyldning i kindtanden.

Hun anbefaler rodbehandling inden jul, så jeg kan holde jul i fred og ro. God ide samtykker jeg. Så hun laver de indledende øvelser med at fjerne belægningen, og gøre klar til at skylle og behandle rødderne dagen efter.

Tilbage igen fortæller jeg, at jeg ønsker al den bedøvelse, der er muligt, fordi jeg hader tandsmerter. Det siger hun ja til og efter tredje forsøg lykkedes det. Og det lykkedes mig at komme gennem rodbehandlingen med våde håndflader, og lille times tid med hyper ventilation og kroppen spændt som en flitsbue i højeste alarmberedskab

Hun er ikke imponeret over en mand i min krop ikke kan tåle mere tandsmerte. Men hun kan jo være ligeglad. Og det var hun også. Så hun passer sit arbejde med at bore, skylle og fylde rodkanalerne med instrumenter, der mest af alt ligner tortur instrumenter fra en KZ lejr. Jeg bliver tortureret og hun beskytter sig med visir og maske mod coronavirus.

Alt bliver klaret på den aftalte tid og jeg lukkes ud af døren lidt i lukketid med besked om at smerterne nok fortaber sig efter nogle timer. Konfus og omtåget beslutter jeg mig for at være lidt voksen, og på forkant med juleindkøbene. Derfor runder jeg kiosken på vejen hjem og hamstrer smertestillende piller. Jeg vil gerne have kombination af Ipren og Panodil, men får kun fat i Ipren, fordi det var hvad kiosken har.

Det fortryder jeg senere. For efter et par timer virker bedøvelsen ikke mere, og det er klart for mig at de første Iprener ikke virker efter hensigten. Det er noget lort for jeg skal op på arbejde dagen efter kl. 5. Så jeg spæder Iprenerne op med et stort skavt rom, og det hjælper mig med at dulme smerterne og falde i søvn.

Jeg vågner til vækkeuret, og cykler på arbejde med galoperende tandpine. Jeg er omkring 5 på smerteskalaen. Efter nogle timers arbejder ringer jeg og bestiller tid til tjek hos tandlægen, for det gik ikke, som hun sagde det ville.

Det lykkedes mig at få en akut tid. I stolen igen forsøger hun at dulme mine smerter og panik med at konkludere, at alt ser ud som det skal. Det lyder mærkeligt og for en sikkerheds skyld køber jeg flere Iprener. Udenfor sluger jeg en lille håndfuld med forventning om hurtig virkning.

Efter et par timer i sengen med tiltagende smerter og et par timer hvileløs gåen rundt om mig selv på stuegulvet grædende og klagende i smerter og flere Iprener giver jeg op. Jeg er på 7 på smerteskalaen. Jeg vækker min ægtefælle klokken 2 om natten. Hun melder min ankomst på 1813. Får tid med det samme. Er på hospitalet omkring kl. 3. Venter til kl. 5.30 før det er min tur. I ventetiden overhaler små børn med feber mig, mens jeg ligger sammenrullet på bænken. Græder stille mens jeg ser flere genudsendelser af dagens vejrudsigter.

Da det endelig er min tur tager de situationen alvorlig. Ikke kun på grund af tandsmerterne som de hurtigt konkluderer er tandbyld afledt af rodbehandlingen. Men mest på grund af de mange smertestillende Iprener, som jeg har slugt og ikke har tal på. Sygeplejersken er bange for at jeg er forgiftet. Så akut ordineres jeg højdose penicillin kur mod tandbylden og højdose morfin mod smerterne. Og indlægges til observation for forgiftning.

Med udsigt til flere timer på hospitalet tager Mia hjem og får vores børn i skole.

Efter flere timer udskrives jeg, og runder det lokale apotek for at købe morfin mod smerterne fra tandbylden, penicillin mod betændelsen, piller til afgiftning og piller mod mavesmerterne fra de mange piller.

Så er jeg klar til juleferie. Jeg på 8 på smerteskalaen.

FORHISTORIEN – FEBERVISION

De næste dage i opløbet til julen bruger jeg alene i sengen på at jamre og klage over smerterne indhyllet morfin tåge mens resten af familien pakker julegaver ind og julehygger med æbleskiver i sommerhuset med mig på sidelinjen bag lukket dør til soveværelset.

Jeg roder rundt i dagene. Jeg roder rundt i smertehelvede, hvor jeg er pissesur og umedgørlig, og lyst til at isolere mig fra andre og bare glide ud i morfindøs og febervildelse, hvor tankerne er som en malstrøm af drømme, vilde ideer og tankestrømme, en stor rodebutik og sump alt muligt på en gang. Midt i smerterne og febertågen dukker ideen om en dagbog op. Jeg må lave en dagbog.

En slags journal for at holde rede på effekterne af trylleformularen, jeg har fremmanet. Jeg fornemmer trylleformularens efterdønningerne måske vil overmande mig, som det er sket med overraskelsesangrebet med tandbylden op til jul.

Så i febertågerne beslutter jeg mig for at lave dagbogs journal for at dokumentere følgevirkningerne. Et år er for lidt. Så 13 måner er lidt bedre. 13 er et godt tal. Som Luciadag. Og som i trylleformularen. Og altid godt at gøre lidt ekstra. De 13 måner skal være et aftryk af om det lykkedes at fremmane min daimon som vil hviske mig svaret på Hvorfor Hvorfor.

Ideen med dagbogen bliver årets julegave til mig selv.

Dagene fra juleaften til nytårsaften begynder smerteniveauet at falde med hjælp fra morfinen og penicillinen, og med mellemrum støver jeg rundt på nettet for at få ideer og input til hvilken slags dagbog det skal være. Finder Højholts 6512 som godt afsæt.

Ikke for konventionel og meget opfindsom. Finder den antikvarisk og bestiller den. Resten af tiden bruger jeg med familien og samler kræfter til at starte op igen i det nye år

Meget andet end det kan jeg ikke genkalde mig fra den jul. Hverken hvad jeg fik i julegave. Gav andre. Heller ikke nogen erindring om dansen rundt om juletræet. eller julefrokosterne. Eller nytårsaften det år.

Men det gør heller ikke så meget. Jeg er sikker på at trylleformularen er begyndt at virke, og så er et af mine ønsker opfyldt.

Jeg har fået et godt afsæt til en opdagelsesrejse for at se om finde svaret på hvorfor hvorfor i min manddoms undergangsalder.

Jeg vil gøre forsøget de næste 13 måner, og hvad det ellers må kræve af mig i de tre år, for at finde min daimon, som kan hjælpe mig med at finde svaret.

Da jeg er på ukendt grund og ikke umiddelbart har nogen at følge efter, som kan vise mig vejen, og det kræver en anden metode end den sædvanlige.

Så jeg skal jeg finde en ny fremgangsmåde, og kommer i tanke om en artikel jeg læste i DSB bladet Ud&Se. Det var en form for meditation, hvor der bliver mediteret med åbne øjne. Et særligt blik på tilværelsen med perifert syn i stedet for det sædvanlige centrale syn, som vi bruger til at se direkte på noget, og som giver os detaljesyn. Centralsynet er i høj grad koblet til bevidstheden og udvikles i takt med denne, og stærkt afhængig af vores konceptdatabase. Det perifere syn er ansvarlig for kontrol med hvad der sker i hele synsfeltet, og fungerer hovedsagelig udenfor bevidstheden, samt håndterer orientering i forhold til omgivelserne herunder også balancen.

Denne del af synet har ekstrem stor betydning for reaktioner på omgivelserne!

1 – 2 – 3 – jeg så er jeg i gang ud i verden på udkig efter min daimon.